Bind din egen evighedskrans

Evighedskranse er en smuk og enkel dekoration til en væg, en dør eller hvor som helst du har brug for liv og skønhed. Der er et hav af muligheder for hvilket udtryk din krans kan få. Nogle af blomsterne til kransen kan du måske indsamle og tørre selv. Se hvordan du gør under vores DIY sektion. Dette indlæg kommer til at omhandle, hvordan du binder din egen evighedskrans.

Inden du starter med at binde evighedskransen

Inden du begynder at binde din evighedskrans, skal du overveje, hvilke tørrede blomster du ønsker der skal være med i kransen, for at skabe det ønskede udtryk. Det er også vigtigt at have en idé omkring hvilke farvenuancer du ønsker skal fremstå i din krans. Nogenlunde de samme huskeregler for at binde din egen evighedsbuket gælder også for at binde evighedskransen. Læs mere om at binde evighedsbuketter her.

Den første huskeregel er at du skal gå efter én dominerende farve. Dette kan du se på Sensation kransen hvor rød/lyserød er den mest dominerende farve. Det giver kransen et særligt udtryk, hvor de røde og pink farver fremhæves og komplimenteres af de lyse.

Evighedskrans

Sensation

En anden huskeregel er, at du skal udvælge en håndfuld forskellige blomster, som du gentager i et bestemt mønster. Dette strømliner din krans samt skaber harmoni. Det er også en fordel, hvis du er ny til blomsterbinding, da det kan se rodet ud, hvis man er utrænet og bruger mange forskellige blomster.

Du kan se eksempler på hvordan vi har benyttet os af disse huskeregler nedenunder.

Evighedskrans

Viridi

Evighedsblomster.dk

I Viridi kransen er der gjort brug af mange forskellige blomster, med forskellige udtryk og farver. Noget af bøjlen er efterladt synligt. Der er dermed leget med farverne, men også volumen af selve evighedskransen.

Evighedskrans

Tenebris

Evighedsblomster.dk

I Tenebris kransen er der gjort brug af få blomster i komplimenterende farver, og i et sirligt mønster, der skaber harmoni og symmetri hele vejen rundt.

Du kan vælge at købe tørrede blomster fra blomsterbutikker som fx Evighedsblomster.dk, eller du kan selv prøve kræfter med at tørre dine egne blomster ved at følge vores guide her på siden.

Sådan binder du din egen evighedskrans

Når du har en klar idé omkring farvenuancer, den mest dominerende farve og hvilke tørrede blomster du ønsker i evighedskransen er det tid til at binde den. Vi anbefaler at du har en grensaks til at klippe stilkene til din ønskede længde, en rund bøjle til at binde blomsterne omkring og noget ståltråd/bindertråd til fastgøre blomsterne til bøjlen.

Evighedskrans step by step:
  1. Du klipper blomsterne til, så de stadig har en smule stilk. Husk at de skal passe til den bøjle som man vil bruge som krans
  2. Sortér dem i bunker, så du let kan få fat i dem.
  3. Du vælger selv hvor mange blomster du ønsker skal rundt om kransen. Du kan enten fylde hele kransen med blomster som er rigtig flot til hoveddøren. Du kan også vælge at fylde evighedskransen halvt eller kvart op med blomster, det giver et flot udtryk til en vægdekoration.
  4. Nu gælder det om at sætte blomsterne fast med ståltråden/bindertråden. Det gør du ved at vikle tråden stramt fast om stilkene indtil du opnår dit ønskede udtryk.
  5. Sørg for at binde kransen i et mønster, så ender du ud med en smuk og symmetrisk krans (du kan også være vovende og bryde symmetrien, det er jo i sidste ende dig selv, der bestemmer udtrykket af evighedskransen).

De tørrede blomster er blevet sorteret og de vender alle sammen med stilken den samme retning. Så er det nemmere at binde evighedskransen.

Her bruges der ståltråd til at fastgøre blomsterstilkene til bøjlen.

Pasning af din evighedskrans

Vi har lavet en pasningsvejledning til hvordan du bedst passer dine tørrede blomster i evighedskransen, du kan finde den hér eller på siden under menuen DIY.

Eksempler på evighedskranse

Se disse eksempler på evighedskranse fra vores webshop på Evighedsblomster.dk. Her kan du finde kranse der oplagte til at hænge på hoveddøren, eller andre som er perfekte som en vægdekoration i hjemmet.

Evighedskrans

Jewel

Denne Jewel krans er oplagt til at hænge ude på hoveddøren.

Evighedskrans

Dreamy hortensia

Evighedsblomster